Regulering af forskydningskompressorer

Den oprindelige metode til regulering af kompressorer var at bruge en overtryksventil til at frigive overskydende lufttryk til atmosfæren. Ventilen i dens enkleste design kan være fjederbelastet, hvorved fjederspændingen bestemmer det endelige tryk. Ofte anvendes en servoventil, der styres af en regulator, i stedet. Trykket kan derefter let styres, og ventilen kan også fungere som en belastningsventil, når en kompressor startes under tryk. Trykaflastning skaber et betydeligt energibehov, da kompressoren skal arbejde kontinuerligt mod fuldt modtryk. En variant, der anvendes på mindre kompressorer, er at aflaste kompressoren ved at åbne ventilen helt, så kompressoren arbejder mod atmosfærisk tryk. Strømforbruget er betydeligt lavere ved brug af denne variantmetode.

Omløbsregulering fungerer i princippet på samme måde som trykaflastning. Forskellen ligger i det faktum, at den trykaflastede luft afkøles og returneres til kompressorens indsugning. Denne metode bruges ofte på proceskompressorer, hvor gassen er uegnet eller for værdifuld til at slippe ud i atmosfæren.

Drøvling er en enkel metode til at reducere flowet ved at øge trykforholdet over kompressoren i henhold til det inducerede undertryk i indløbet. Denne metode er dog begrænset til et lille reguleringsområde. Kompressorer med væskeindsprøjtning, som kan overvinde et sådant højt trykforhold, kan reguleres ned til 10 % af den maksimale kapacitet. Drøvlemetoden skaber et relativt højt energibehov på grund af højtryksforholdet.

Det er den mest almindelige reguleringsmetode, der i øjeblikket anvendes. Den kombinerer et maksimalt reguleringsområde (0-100 %) med et lavt energiforbrug: kun 15-30 % af den fulde belastningseffekt med en ikke-belastet kompressor (nul flow). Indsugningsventilen er lukket, men med en lille åbning, der anvendes samtidig, åbner en udblæsningsventil og frigiver udledningsluften fra kompressoren. Kompressorelementet arbejder derfor med et vakuum i indgangen og et lavt modtryk. Det er vigtigt, at trykaflastningen udføres hurtigt, og at den frigivne luftmængde begrænses for at undgå unødvendige tab under overgangen fra belastet til ubelastet. Systemet kræver et system-buffervolumen (luftbeholder), hvis størrelse bestemmes af den ønskede forskel mellem belastnings- og aflastningstrykgrænser, og af det tilladte antal tømninger pr. time.

Kompressorer under 5 - 10 kW styres ofte ved helt at stoppe elmotoren, når trykket når en øvre grænseværdi, og ved at genstarte den, når trykket falder til under den nedre grænseværdi. Denne metode kræver et stort systembuffervolumen eller stor trykforskel mellem de øvre og nedre grænser for at minimere varmebelastningen på elmotoren. Dette er en energibesparende og effektiv reguleringsmetode, forudsat at antallet af starter holdes lavt.

En forbrændingsmotor, gasturbine eller frekvensstyret elmotor styrer kompressorens omdrejningstal og dermed flowhastigheden. Det er en effektiv metode til at opretholde et konstant udgående tryk og et lavere energiforbrug. Reguleringsområdet varierer afhængigt af kompressortypen og er det største for kompressorer med væskeindsprøjtning. Ofte kombineres hastighedsreguleringen med start-stop ved lave belastningsgrader og trykaflastning ved stilstand.