5. november 2024
Anslået læsetid: 5 minutter
Hvis trykluft er en væsentlig del af din daglige drift, og nedetid koster dig betydeligt i tabt produktion, så er spørgsmålet om, hvorvidt du skal reparere eller udskifte en defekt kompressor, særlig vigtigt for dig.
Men selv om det naturligvis vil være billigere at vælge reparation end at købe en ny industriel kompressor, er det måske ikke det mest omkostningseffektive valg på lang sigt. Denne vejledning ser på de forskellige faktorer, der skal tages i betragtning, før der træffes en endelig beslutning.
Omkostninger er den primære overvejelse, både omgående og over tid. Selv om en ny kompressor kan være dyr, er det værd at bemærke, at når der tages højde for ejerskabsomkostningerne over en periode på ti år, er den faktiske indkøbspris for den nye kompressor kun ca. 10 % af den samlede omkostning, hvor elregningen er den største omkostning (ca. 75 %).
Andre faktorer, der påvirker beslutningen om at reparere eller udskifte, omfatter kompressorens alder, dens energieffektivitet sammenlignet med nyere modeller og dens tidligere reparationshistorik og generelle driftssikkerhed (dvs. vil den sandsynligvis bryde ned igen i den nærmeste fremtid?).
Før du træffer en endelig beslutning, er det imidlertid en god idé at få tjekket systemet, hvis nedbruddet skyldes noget, der nemt kan løses.
Kompressoren kan være brudt sammen af flere årsager, og ikke alle er tegn på uoprettelig skade:
- Strømkilden – Er der noget andet i systemet mellem kompressoren og strømforsyningen, som kan have forårsaget, at kompressoren svigter?
- Oliestand – Hvornår har du sidst kontrolleret og justeret kompressorens smøremiddelniveauer?
- For meget støj – Usædvanlig støj, mens kompressoren kører, kan være tegn på problemer med lejer, svinghjul, remme eller krumtaphuse.
- For højt olieforbrug – Dette kan være tegn på slidte stempelringe, dårlig eller begrænset luftventilation eller løse bolte, som alt sammen kan tilrettes med mindre justeringer eller udskiftninger.
- For varm afgangsluft – Dette er normalt tegn på et problem i kølesystemet, som muligvis skal repareres eller have øget kapacitet.
- For kraftig remslitage – Dette skyldes normalt, at remmene er for stramme eller for løse eller ikke justeret korrekt.
- Sikringer sprænger jævnligt – Dette kan skyldes, at de ikke har den rette størrelse til kompressorens elektriske belastning. Det kan være nødvendigt at udskifte dem med den korrekte størrelse. Hvis du kan identificere det generelle problemområde, kan det hjælpe en reparationstekniker til at finde og rette den faktiske fejl meget hurtigere, så du sparer penge.
Se vores fejlfindingsvejledning til luftkompressorer for at få flere idéer til, hvordan du reparerer din kompressor.
Hvis du står over for at skulle betale for en dyr reparation eller købe en endnu dyrere udskiftningsenhed, er her nogle af argumenterne for at udskifte i stedet for at reparere din kompressor:
- Hvis den er brudt sammen én gang, er der større sandsynlighed for, at det vil ske igen.
- Kompressorer bliver hele tiden mere energieffektive, så prisen på en ny enhed kan hurtigt betale sig i form af strømbesparelser.
- Hvis din kompressor er en ældre model, kan det være sværere at finde dele til den, mere tidskrævende og dyrt.
- Din gamle kompressor kan være for lille til virksomhedens aktuelle behov, så udskiftning med en større enhed kan være en ideel mulighed for fremtidssikring af virksomheden.
Få flere oplysninger om udskiftning af kompressorer på sidenairSWAP-kompressoropgraderingsprogram.
På den anden side kan en reparation af kompressoren være en brugbar løsning under visse omstændigheder:
- Hvis den er relativt ny og endnu ikke har kørt mange driftstimer.
- Hvis den endnu ikke er afløst i større udstrækning af nyere teknologi.
- Hvis det er en model, hvor reservedelene er let tilgængelige.
- Hvis den generelt er driftssikker, og reparationen ikke medfører, at der opstår større problemer senere.
Med mere end 150 års industriel erfaring er Atlas Copco en betroet global partner, der leverer trykluftløsninger skræddersyet til at opfylde forskellige driftsbehov.
Uanset om du er på udkig efter en ny, effektiv luftkompressor til driften eller har brug for ekspertreparationsservices, er Atlas Copcos team klar til at hjælpe dig.
Hvis reparationer et det bedste alternativ, kan Atlas Copcos lokale luftkompressorservice besøge din lokalitet over hele verden. Det giver reparationer af høj kvalitet med originale reservedele for at reducere risikoen for fremtidige nedbrud.
Selv om reparationer kan virke omkostningseffektive på kort sigt, kan opgradering til en ny, energieffektiv kompressor give betydelige besparelser i det lange løb.