Du benytter en browser, som vi ikke længere understøtter. Hvis du vil fortsætte med at besøge vores websted, skal du vælge en af følgende understøttede browsere.
Northumbrian Water vælger energieffektiv ZS-skruekompressor
Northumbrian Water, der er en førende leverandør af vand- og spildevandsløsninger i det nordøstlige England, har valgt Atlas Copcos ZS-skruekompressorteknologi til at hjælpe dem med at reducere energiforbruget og mindske serviceomkostningerne på deres spildevandsbehandlingsanlæg i Newton Aycliffe, County Durham.
Virksomheden, der tidligere har fået tildelt priserne "Queens Award for Enterprise: Sustainable Development" (Dronningens virksomhedspris: Bæredygtig udvikling) og "Water Company of the Year" (Årets vandforsyningsselskab), har brug for en konstant, driftssikker forsyning af luft i størrelsesordenen 480 mbar til aerob behandling af spildevand på dens anlæg i Newton Aycliffe. Denne proces benytter bakterier til at nedbryde spildevandspartikler og kræver store mængder luft, som blæses ind i beluftningstanke for at opretholde det ønskede niveau af opløst ilt inde i spildevandsindeslutningssystemet - en biologisk proces, som typisk anvender op til 70 % af anlæggets energiforbrug. Der er i øjeblikket et skiftende perspektiv indenfor vandindustrien om, at det udbredte designprincip med Lobe-kompressorer ikke længere lever op til vore dages lavemissionsøkonomi, og at operatører kan drage betydelig fordel af energibesparelser ved at udskifte traditionelt Lobe-udstyr med den innovative skrueteknologi.
Atlas Copco ZS-skruekompressorer hjalp os med at forbedre energiforbruget med 20 %, så vi besluttede at udskifte alle vores traditionelle Lobe-kompressorer med Atlas Copco-skruekompressorer.
Ydelsestest til sammenligning af skrue vs. Lobe
Northumbrian Water besluttede sig for at udskifte én Lobe-kompressor med Atlas Copco ZS-skruekompressorteknologi. Da opstillingen af den nye ZS-kompressor var afsluttet, foretog Northumbrian Water en ydelsestest til sammenligning af de eksisterende Lobe-kompressorer og Atlas Copcos ZS-teknologi. Den viste, at den eksisterende Lobe-kompressor brugte ca. 19 % mere strøm for at opnå samme produktion. Baseret på disse testresultater og løbende driftssikkerhedsproblemer med Lobe-kompressorerne besluttede man at udskifte endnu en Lobe-kompressor med en oliefri Atlas Copco ZS90-VSD lavtryksskruekompressor. Kompressorenheden består af en komplet pakke baseret på et simpelt internt princip: Præcisionstimede tandhjul opretholder minimale frigange mellem to tørre skrueelementer, der går i indgreb med hinanden, men som aldrig kommer i kontakt. Der kræves ingen smøring i kompressionsrummet, og specialdesignede tætninger forhindrer rotorlejets olie i at løbe ind i kompressionskammeret. Indsugningsluften komprimeres mellem rotorerne og rotorhuset, og der leveres pulsationsfri luft ved et tryk på ca. 480 mbar med en produktionshastighed på mere end 4.000 m3 i timen afhængigt af procesforbruget.
Overbevisende resultater: Lobe-teknologi udskiftet overalt i kundens anlæg
Northumbrian Water har nu afgivet en tredje ordre til Atlas Copco om at udskifte de resterende to Lobe-enheder, der er opstillet på Newton Aycliffe-spildevandsrensningsanlægget, med yderligere to ZS 90 skruekompressorer. Alan Harle, ingeniøren hos Northumbrian Water, som gennemførte sammenligningstests, udtaler: "Ud fra et driftsmæssigt synspunkt har Atlas Copcos ZS-kompressorer klaret sig godt, særligt når de sammenlignes med de eksisterende kompressorer, og vi er yderst tilfredse med den forbedring på 20 %, vi allerede har oplevet. Jeg vil sige, at det endelige resultat afspejler succesen og det, at NWL har valgt at udskifte alle kompressorer med Atlas Copco-enhederne, siger alt."