Oliefrie centrifugalkompressorer gør forskellen for Henan Wanji Aluminum Co
Inden for aluminiumproduktionsindustrien er trykluft af afgørende betydning for den pneumatiske transport af råt aluminiumspulver. Alligevel kan olieforurening forårsage kvalitetsfejl og tilstopning af rør samt udgøre en brandfare.
Henan Wanji Aluminum Co., Ltd. (Wanji Aluminum) blev grundlagt i 2005 og er et af de største aluminiumsmelterier i Kina. Anlægget har to elektrolytiske aluminiumproduktionslinjer med en samlet produktionskapacitet på 650.000 tons om året.
Med så store produktionsmængder havde Wanji Aluminum ikke blot brug for en oliefri drift af høj kvalitet men også den højeste grad af effektivitet, fordi energi udgør en tredjedel af aluminiumproduktionsomkostningerne.
Garanteret kvalitet og driftssikkerhed til processer med store mængder luft
Virksomheden anvender 10 oliefrie Atlas Copco centrifugalkompressorer – fem ZH 15000 og fem ZH 10000 enheder – i deres smelteanlæg. ZH kompressorer er konstrueret til driftssikkerhed og energieffektivitet i de mest krævende driftsmiljøer og er af afgørende betydning ved transport af aluminiumoxid til siloen og fra siloen til smeltelinjen, ved produktion af kulstofanoder, luftinstrumentering samt pneumatisk transport af genanvendt partikelmateriale.
"Atlas Copcos ZH centrifugalkompressorer kan garantere kvalitet og driftssikkerhed ved sådanne kundeprocesser, der kræver store mængder luft," konstaterer hr. Sunghwan Kim, produktchef i Atlas Copco Oil-Free Air-afdeling.Atlas Copco er en kvalificeret leverandør, og deres luftkompressorudstyr har vist fremragende ydeevne og super høj stabilitetsgrad siden dets ibrugtagning, hvilket er udgangspunktet for vores valg.
Høj luftgennemstrømning med lavt energiforbrug
ZH centrifugalkompressorer er konstrueret til at give maksimal driftstid med et minimum af vedligeholdelse og samtidig give energibesparelser. Fræsede pumpehjul fremstillet af rustfrit stål 15-5 PH, rotationstestet ved 115 % af den nominelle omdrejningshastighed sikrer, at der ikke opstår fejl. Lejer med fleksible indlæg og variabel geometri, lufttætninger med kulstofringe, labyrintoliepakning, AGMA-gear, Klasse A4 og kølere af rustfrit stål medvirker til en problemfri ydeevne og lange driftslevetider.
Den vandret opdelte gearkasse giver mulighed for adgang til nemt og hurtigt eftersyn og forebyggende vedligeholdelse. ZH kompressoren er særligt konstrueret til at optimere energieffektiviteten, og hele enheden er beregnet i overensstemmelse med ASME PTC10. Enheden med oliefri turbokerne sørger for den optimale kombination af høj luftgennemstrømning med lavt energiforbrug. En rigeligt stor køleenhed, lave tryktab og et effektivt motordræn resulterer i kompressorpakkens høje effektivitetsgrad, mens kompressoren også giver 100 % ren luft, der overholder ISO 8573-1 KLASSE 0 (2010) certificeringen.