Hvorfor bruge nitrogen til laserskæring?
Nitrogen er den mest almindelige hjælpegas, der anvendes, når laserskæringen skal være fremragende. Processen fordamper metallet, og før det fordampede metal kan nå at størkne, flytter nitrogengassen det væk fra den afskårne kant.
Nitrogen er også afgørende i forbindelse med:
- Reduktion af misfarvning af skærekanten
- Etablering af en barriere mellem atmosfærisk oxygen og den opvarmede metalkant
- Hjælp til varmeafledning, så den afskårne kant køler hurtigere
- Forebyggelse af oxidering for at undgå problemer med det færdige produkt
- Hjælp til at rense laserstrålen
Sådan forhindrer nitrogen oxidering ved laserskæring
Takket være dens inerte egenskaber, tillader nitrogen laseren at fungere i et oxygenfrit miljø uden risiko for oxidering. Når dit arbejdsemne varmes op og kommer i kontakt med oxygen, forekommer der et fænomen kendt som oxidering. Dette kan forårsage, at der dannes et kulstoflag på den afskårne kant, hvilket kan resultere i dårlig produktfinish og adhæsionsproblemer for enhver slags coating eller maling, der påføres den oxiderede overflade.
Sådan hjælper nitrogen med at rense laserstrålen
For at forhindre strålen i at skævvride sig, og for at bevare kraften og intensiteten, skal strålebanen holdes fri for snavs og andre urenheder, der kan forårsage at den divergerer eller mister kraft. Nitrogen er det ideelle middel til rengøring af strålebanen, da det er tørt, rent, oliefrit og har et meget lavt forurenende indhold.
Hvad er fordelene ved at bruge nitrogengeneratorer til din laserskæring?
- Lavere omkostninger: Nitrogen som hjælpe- og rensegas er en af de største omkostninger, når det gælder laserskæring, især ifm. fiberlasere. De eventuelle besparelser, der vil være ved at fremstille sin egen nitrogen, vil have positiv indflydelse på din bundlinje.
- Højere produktivitet: Ved at spare den tid, der normalt bruges på at skifte beholdere, sikrer du, at dit system kører kontinuerligt og uden særlig opmærksomhed fra operatøren.
- Bedre styring: Når du fremstiller dit eget nitrogen, betyder det, at du ikke længere skal bestille nitrogen eller fortage ændringer i ordrer, og du risikerer heller ikke at løbe tør for flasker. Ikke flere leverancer af flydende gas, der afbryder produktionen, og du behøver ikke længere at finde dig i leverandørernes uforudsigelige prisstigninger.
- Højeste effektivitet: Ingen oxiderede kanter, gas med en høj renhed på op til 99,999 % til rådighed.
- Nitrogen efter behov: Denne plug-and-play-løsning er designet til at passe til din laserskærer, så du aldrig behøver at skulle tømme dine flasker og genopfylde dem under værdifulde produktionstimer
- Plug and Play-løsning: Det er ikke nødvendigt at købe separate kompressorer og udstyr. Vores løsning er nem at ændre og opgradere, hvis produktionen øges.
Hvilken type nitrogenproduktionspakker er tilgængelige for dig?
- Et cylinderpåfyldningssystem der er designet til løbende at producere en mindre mængde gas og derefter komprimere den til et højere tryk (300 - 350 bar(g)) mhp. oplagring i en eller flere højtryksbeholdere. Dette system er ideelt til uregelmæssig brug, eller hvor behovet jævnligt varierer fra højt til lavt flow. Normalt vil et laserskæringsværksted kunne drage fordel af denne type installation.
- Et gas-on-demand-system, der er designet til at imødekomme systemets maksimale flow-krav med en lille buffer, der lagres ved 40 bar.
Industrielle gasser og trykluft til laserskæring
I denne e-bog finder du alt, hvad du behøver at vide om brugen af nitrogen og trykluft til laserskæring:
- Processen med laserskæring
- Industrielle gassers og tryklufts rolle i laserskæring
- Vigtigheden af bæredygtighed
- Hvordan trykluftsystemet til laserskæring ser ud.
- Hvorfor overvågning og vedligeholdelse er vigtigt
Har du specifikke spørgsmål til os, eller har du brug for yderligere support? Vores applikationseksperter hjælper dig gerne. Kontakt os ved at klikke på knappen herunder.