Udfordringer ved applikering på chassis:
Chassisarbejde er processen med at bygge sidepaneler og tagramme sammen med undervognen. Kollisionssikkerhed, letvægtskonstruktion og kort produktionstid er altid de primære mål. Atlas Copco arbejder sammen med vores kunder for at sikre den optimale løsning uanset bilens form og konstruktion.
Strukturel limning
Optimering af bilens karrosseri med henblik på stivhed og kollisionssikkerhed kaldes strukturel limning. I karrosseriværksteder bruges lim med høj viskositet til at opnå disse sikre og pålidelige forbandter. Læs mere for at se, hvilke typer SCA-produktlinjen tilbyder til strukturel limning af råkarrosserier
Strenglimning
De fleste bilproducenter vælger som regel standardstrenge til traditionelle applikeringer på chassiset. Dette er den foretrukne løsning til at opnå fremragende styrke og stivhed med epoxybaserede limtyper. Med en produktiv dispenseringsløsning og ideel systemkonfiguration er det muligt at opnå hastigheder op til 500 mm/s. Strenglimning bruges ikke kun til hybridsammenføjning, men også til vibrationsdæmpende applikering. Ved at forbinde de indvendige og udvendige dele med et elastisk materiale, reduceres sårbarheden overfor vibrationer.
Punktlimning
Punktlimning er ideel til strukturel limning. Ved at afbryde limmønsteret mellem svejsepunkterne kan man spare på den dyre lim uden at svække sammenføjningen. Det reducerer svejserøg og -stænk – alt sammen uden at gå på kompromis med cyklustiden. De høje applikeringshastigheder, som processen kræver, nødvendiggør en hurtig applikeringsenhed. Applikeringsenheder bør desuden være konstrueret til lang levetid og til at kunne klare det næsten konstant høje belastningsniveau, de udsættes for.
Tætning
Områder, der er vanskelige at tætne efter montering, men som stadig skal beskyttes mod korrosion, tætnes ofte under chassisarbejdet.