Driftsfaktorer for forskellige vandkølede kompressorer

Vandkølede kompressorer kræver kun lidt behov fra anlæggets ventilationssystem. Det skyldes, at kølevand fjerner ca. 90 % af den varmeenergi ,der skabes af elektromotoren.

Et åbent system uden cirkulerende vand kræver en ekstern kilde. Dette omfatter kommunale vandledninger, søer, vandløb eller brøndvand. Efter at have passeret gennem kompressoren, udledes dette vand.

Når denne metode anvendes, skal systemet bruge en termostatstyring for at opretholde den ønskede lufttemperatur og regulere vandforbruget. Generelt er et åbent system nemt og billigt at installere. Det er dog dyrt at køre, især hvis kølevandet kommer fra vandforsyningen.

Vand fra en sø eller en sø er typisk frit, men skal filtreres og renses for at begrænse risikoen for tilstopning af kølesystemet. Desuden kan der dannes kedelkalk inde i kølerne, hvilket kan medføre forringet køling. Det samme gælder for saltvand, som kan anvendes, hvis systemet er konstrueret korrekt og dimensioneret i overensstemmelsehermed.

I et åbent system med cirkulerende vand afkøles kølevand fra kompressoren i et åbent køletårn. Denne proces involverer luft, der blæses gennem et kammer. Som følge heraf fordamper en del af vandet. Det resterende vand afkøles til 2 ˚ C under den omgivende temperatur (afhængigt af eksterne faktorer, herunder luftfugtighed).

Åbne systemer med cirkulerende vand anvendes primært, når tilgængeligheden af en ekstern vandforsyning er begrænset. Ulempen ved dette system er, at vandet gradvist bliver forurenet af omgivende luft. Desuden skal systemet fyldes op kontinuerligt med eksternt vand som følge af fordampning.

En anden ulempe er, at opløselige salte aflejres på kompressorens Varme metaloverflader, hvilket reducerer køletårnets varmeoverførselskapacitet. Vandet skal også analyseres regelmæssigt og behandles Kemisk for at undgå algevækst.

Om vinteren, når kompressoren ikke er i drift, er det vigtigt at dræne eller opvarme vandet for at undgå frost.

I et lukket kølesystem cirkulerer vandet kontinuerligt mellem kompressoren og en ekstern varmeveksler. Denne varmeveksler køles igen af enten et eksternt vandkredsløb eller omgivende luft.

Når et vandkredsløb køler vand, anvendes en varmeveksler med flad plade. Med omgivende luft anvendes en kølematrix bestående af rør og køleribber. Den omgivende luft tvinges til at cirkulere gennem rør og ribber ved hjælp af en eller flere ventilatorer. Denne metode er egnet, hvis der er begrænset adgang til kølevand.

Kølekapaciteten for åbne eller lukkede kredsløb er omtrent den samme. Det vil sige, at kompressorens vand afkøles til 5 grader over kølevæsketemperaturen. Hvis omgivende luft køler vandet, skal du bruge frostvæske (f.eks. glykol).

Det lukkede kølevandssystem er fyldt med rent, blødt vand. Med glykol skal kompressorsystemets vandflow genberegnes. Typen og koncentrationen af glykol påvirker vandets termiske kapacitet og viskositet.

Det er også vigtigt at rengøre systemet grundigt, før det fyldes første gang. Et korrekt implementeret lukket vandsystem kræver minimal overvågning og lave vedligeholdelsesomkostninger.

Til installationer, hvor det tilgængelige kølevand er potentielt ætsende, skal køleren være konstrueret i et korrosionsbestandigt materiale som f.eks. Incoloy.

Som nævnt i introduktionen fås de fleste moderne kompressorpakker også i en luftkølet version. Denne opsætning omfatter tvungen ventilation inde i luftkompressoren.

Som følge heraf forbruges der højere energi, fordi der konstant kører en blæser. Men luftkølede kompressorer har en tendens til at være renere, og der løber færre forurenende stoffer gennem dit udstyr.

Vi håber, at denne artikel hjælper dig med at forstå, hvilken type luftkompressor kølemetode der passer bedst til din opsætning, anvendelse og dine behov. Hvis du har brug for yderligere indsigt, hjælper vores team gerne. Du er velkommen til at kontakte os i dag for at få skræddersyet rådgivning.