10 trin til en grøn og mere effektiv produktion

CO2-reduktion for en grønnere produktion – alt, hvad du har brug for at vide
10 trin til grøn trykluftproduktion

Alt, hvad du har brug for at vide om din pneumatiske transportproces

Find ud af, hvordan du kan skabe en mere effektiv pneumatisk transportproces.
3D images of blowers in cement plant
Luk

Installation af luftblæser: en tjekliste

Når det drejer sig om at integrere dine luftblæsere på stedet, er der et par måder, du kan gøre den mekaniske og elektriske installation samt opsætningen af styresystemet lidt nemmere på.

Mekanisk installation

Installation af blæserne det rigtige sted kræver lidt forberedelse. Selv før du køber blæseren, er der nogle ting, du bør overveje.

Når specifikationerne fastlægges under købsprocessen:

  • Hvor mange blæsere har du brug for til hver beluftningstank? Hvad med en reserveblæser? Ønsker du, at de skal integreres i individuelle tanke eller bruges som en delt reserveenhed til flere tanke?
  •  Har du et dedikeret blæserrum? Eller vil du installere blæseren udendørs? Skal du i så fald sørge for en form for beskyttelse mod elementerne? Husk, at nogle blæsere leveres med overdækninger eller andre beskyttelseshuse. Det gør installationen af luftblæseren meget nemmere.
  • Konfigurerer du blæseren et sted, hvor den er underlagt støjstandarder? Så skal du muligvis montere en lyddæmper eller konstruere en lydkappe over blæseren.
  • Hvad med indsugningsfiltre? De spiller en vigtig rolle i at beskytte blæseren, diffusere & beluftningsprocessen

Tip: Hvis du arbejder med mange forskellige blæsere, giver en central styreenhed store fordele.

Gør blæseren klar til brug:

to operatører, der kontrollerer systemet via deres bærbare computer
  • Blæsere er tunge, så du skal kunne få dem hen til det rette sted. Sørg for at kontrollere, om du har brug for specielle løfteanordninger, og om blæseren har huller til gaffeltruck for at lette transporten.
  • Er alle de nødvendige ventiler monteret (kontraventil, afspærringsventil, omskifterventil i tilfælde af en reserveblæser)?
  • Hvis der er tale om høje afgangstemperaturer, kan det være en god idé at montere en kompensator af høj kvalitet. Dermed sikres det, at du opnår en jævn, fleksibel og driftssikker forbindelse fra blæseren til røret.
  • Skal rørføringen til den varme afgang isoleres?
  • Du kan eventuelt montere indsugningskanaler for at levere frisk luft til blæsernes processide.
  • Har du brug for afgangskanaler til den varme afgangsluft for at sikre, at varmen i kompressorrummet afledes?
  • Du skal afgøre, om der skal være et fælles stigrør til forskellige tanke, eller om hver tank skal have sit eget rør. Sørg for at tilpasse den centrale styreenhed til det mekaniske layout. Føres alle blæsere føres ind i en centralt manifold til forskellige tanke, eller tilfører dedikerede blæsere luft til de forskellige tanke?

Tip: Du kan spare energi ved at genindvinde den varme luft og bruge den andre steder.

Elinstallation

Så er der blæserens elektriske forbindelse. Her er nogle af de ting, du bør huske på. 

 

  • I tilfælde af drift med regulerbar hastighed skal du finde ud af, om du ønsker en intern eller ekstern frekvensomformer. For førstnævnte leveres blæseren udstyret med en integreret omformer. Hvis du vælger sidstnævnte, kan det være nødvendigt at installere omformeren på en ekstern placering i et separat elskab.
  • Hvis du vælger højhastighedsblæsere, skal du så installere ekstra harmoniske filtre, eller følger de med blæseren?
  • Sørg for, at du har alle relevante kommunikationskabler mellem blæseren og kontrolrummet.
    Nogle blæsere tillader kun grundlæggende kommandoer som til/fra og giver begrænset eller ingen feedback. Med en MODBUS/CAN-kommunikation er disse meget lette at integrere.
  • Glem ikke at montere alle nødvendige sikringer samt hovedafbryderen.
  • Du skal også tænke på strømforsyningen. Vil du bruge én delt strømforsyning eller separate strømforsyninger til henholdsvis hovedmotoren og hjælpeudstyret? 

Plug & Play-løsninger besvarer mange af disse spørgsmål og sparer værdifuld installationstid.

Tip: En integreret omformer giver blæseren det videst mulige driftsområde på den mest driftssikre måde

Opretholdelse af kontrollen

Nu er du næsten klar til at tage din nye blæser i brug. Besluttede du at håndtere alle aspekter af luftblæserinstallationen selv? Så har du sikkert brugt meget tid på at konfigurere den. Men bare rolig, du er næsten færdig.

Når blæseren er fysisk forbundet, skal du integrere dens betjeningsenheder i systemet. Dermed får du bedre mulighed for at overvåge og styre dens ydeevne, og hvis du bruger en central styreenhed, kan du meget nemmere få mest muligt ud af alle dine blæsere. Du kan f.eks. prioritere ting som effektivitet eller driftssikkerhed.

 

  • Hvis du vælger en central masterstyreenhed, skal du finde ud af, hvem der skal programmere den. Det kræver specialviden og betyder, at hvis du ikke har nogen medarbejdere, der kan håndtere denne integration, skal du finde en ekstern ekspert. 
  • Ønsker du en styring ud fra en til/fra-funktion baseret på nedre & øvre DO-grænser? Eller vælger du en mere avanceret, kontinuerlig styring baseret på DO-målværdien? Eller vil du medtage endnu flere procesparametre?
  • Hvordan sikrer du, at blæserstyringen følger procesvariationer i løbet af dagen og året? 

Ibrugtagning af blæser – en vanskelig proces

Når du har fuldført alle disse indledende konfigurationsopgaver, er du klar til at tage blæseren i brug. Dette indebærer meget mere end at vippe en kontakt og se blæseren levere luft.

Er det at sende den korrekte mængde luft til den rigtige beluftningszone som tilsigtet? Leverer dine blæsere luft med det rigtige tryk for at sikre, at diffuserne arbejder på et optimalt niveau? Er blæseren indstillet til automatisk at tilpasse sig skiftende vandniveauer i tanken? Kobler hjælpeblæseren automatisk ind, når der er behov for et højere flow? Kobler reserveenheden automatisk ind i tilfælde af nedlukning af den primære blæser?

Under idriftsættelsen af blæserne kan en trykluftservicetekniker hjælpe dig med at kontrollere integrationen i din proces for at sikre, at dine blæsere kommer godt i gang.

Spildevandsrensning