Nitrogen i metalbehandlingsprocessen
I 2007 lancerede Atlas Copco Industrial Air Division deres første generation af nitrogengeneratorer. PSA-nitrogengeneratorerne gør det muligt at opfylde enhver kundes behov for nitrogen, samtidig med at deres produktionsprocesser optimeres. Med avancerede nitrogengeneratorer leverer Atlas Copco den ultimative løsning: fleksibel, intern produktion af nitrogen til den lavest mulige pris.
En af de mange processer hvor kvælstof er uundværlig er metalbearbejdning. Nøsted Kjetting a.s. er en af Skandinaviens førende producenter af stålkæder. Virksomhedens TRYGG-produktlinje er kendt for sin høje kvalitet i hele Europa, Nordamerika og Australien. Virksomheden udskiftede sit gamle nitrogenanlæg med en nitrogengenerator fra Atlas Copco.
TRYGG
Allerede i 1939 indså Alf Nøsted, at stigningen i antallet af biler på de norske veje og den deraf følgende stigning i biltrafikken om vinteren ville skabe et behov for snekæder, og han etablerede Norsk Kjettingfabrikk AS (norsk kædefabrik) i Mandal. I mere end 65 år har virksomheden markedsført brandet TRYGG. I 1946 skiftede virksomheden navn til Nøsted Kjetting AS. Nøsted Kjetting er en af Europas førende producenter af kæder, og med afdelinger i Litauen, Sverige, Norge og i Montreal er Nøsted-gruppen i dag en stærk virksomhed med flere produktionssteder, hvor der anvendes ca. 10.000 ton stål i produktionen hvert år.
Til alle behov
Selv om transportsektoren udgør en af virksomhedens største kundegrupper, så er det ikke kun køretøjer, der har brug for kæder. Skovbrug og industri er med deres traktorer og entreprenørmaskiner også storforbrugere. Kæder benyttes på produktionsudstyret til at beskytte gummidækkene. Kæder anvendes i vid udstrækning til tunge løft i Nordsøen (offshore) samt til fastsurring af lasten ombord på fiskefartøjer.De galvaniserede kæder, der anvendes i fiskeindustrien er behandlet med store mængder zink mhp. forebyggelse af rust. Før stålet kan blive galvaniseret, skal det først sandblæses. Kravene til den forbedrede galvanisering er defineret af Nøsted Kjetting. Disse kæder varmebehandles også ved 950 °C, en proces som kan tage op til fem timer. Hærdningsprocessen foregår under konstant opsyn. Der indgår stadig en del manuelt arbejde i forbindelse med produktionen af kæder. Denne del af arbejdsopgaven udføres hovedsageligt på fabrikken i Litauen, men selve varmebehandlingen foregår i Mandal. Der er 90 medarbejdere på fabrikken i Mandal, hvoraf størstedelen er eksperter i hydraulik og pneumatik.
Trykluft fra Atlas Copco
Virksomheden har anvendt kompressorer fra Atlas Copco i mange år og er yderst tilfreds med både deres stabilitet og kvaliteten af den trykluft, de leverer. Samtidig er de også yderst tilfredse med opfølgningen både fra den lokale forhandler, SWT Sørmaskin AS og Atlas Copco Kompressorteknikks (ACK) distriktschef Odd-Sverre Johansen.
Nitrogen i produktionen af kæder hos Nøsted Kjetting
Nøsted bruger nitrogen som en del af atmosfæren i hærdningsovnen sammen med propan og methanol. Denne sammensætning genererer en carbonmættet atmosfære i ovnen, som medfører, at carbonen legeres med stålet via diffusion. Resultatet er, at stålet pakhærdes. Nitrogen anvendes også som en sikkerhedsgas til at tømme ovnen for eksplosive gasser, hvis det er nødvendigt.NG anvendelse historieDeres gamle nitrogenanlæg var tilsluttet en separat kompressor. Da det blev nødvendigt at udskifte denne, kontaktede Sørmaskin Gunnar Nordheim hos ACK med henblik på anskaffelse af en ny kompressor. Dette fandt sted ugen efter den første generation af nitrogengeneratorer blev lanceret som en del af Atlas Copcos produktsortiment. Gunnar greb hurtigt chancen for at diskutere nitrogen, som er en del af hans ansvarsområde, og de blev hurtigt enige om at præsentere Nøsted Kjetting for denne løsning. Det stod hurtigt klart, at ACK ville kunne dække deres behov for nitrogen ved at tilslutte en nitrogengenerator til det eksisterende kompressoranlæg fra Atlas Copco. På denne måde ville de ikke længere have behov for at købe en ny kompressor.
"Vi bruger som minimum 99,5 % ren nitrogen, 7,5 m3/t, 24 timer i døgnet, 365 dage om året, så vi er helt afhængige af en stabil produktion af nitrogen," forklarer civilingeniør Per Ivar Torland fra Nøsted Kjetting, "og det er lige præcis det, vi får nu!"Reaktionerne på systemet er meget positive. "Der er ingen problemer, og vores forventninger er blevet overskredet," tilføjer Torland. "Vi lægger slet ikke mærke til, at den er der længere. Renheden er fremragende. Vi sparer plads, og som om det ikke var nok, så sparede vi også udgiften til en ny kompressor. Samtidig er det meget tilfredsstillende for os som kunde, at vi kun behøver kontakte én leverandør, som vi allerede ved er ekstremt pålidelig".
Sundhed, sikkerhed og miljø (HSE) er højt prioriterede områder
HSE er et vigtigt område for Nøsted Kjetting. Ud over at varetage personalets interesser, så tager virksomheden også hensyn til miljøet. Virksomheden har en lukket produktionsproces uden nogen form for udledninger til vand eller luft. Produktionsaffald genbruges og sælges til et støberi, der fremstiller motorblokke.Virksomheden er en af de fem største privatejede industrivirksomheder i Mandal, og med hensyn til befolkningstallet er Mandal ikke kun et populært feriemål, men også en betydelig industriby. Nøsted Kjetting A.S. Står for kontinuitet - ikke bare i produktionen, men også som arbejdsplads.Virksomheden har altid været uafhængig — og det vil den fortsætte med at være…