4. april 2023
Få svar på grundlæggende spørgsmål om trykluftstyper og -teknologier
Købsprocessen starter med, at du pejler dig ind på, hvilken type trykluftkompressor og teknologi der er bedst egnet til dit formål. Dernæst skal du definere en række krav i forhold til kompressorens ydeevne, luftkvalitet, økonomi, finansiering osv.
Endelig skal du forberede installationen grundigt. Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt, og det betaler sig at have fokus på dette område fra start, så du undgår ubehagelige økonomiske og fysiske overraskelser.
Som du sikkert ved, findes der to retninger inden for trykluftkompressorer, nemlig olieindsprøjtet og oliefri. Sidstnævnte deles yderligere op i to kategorier; teknisk oliefri trykluft og 100 % ren oliefri trykluft.
Teknisk oliefri luft har de fleste kompressorfabrikanter kunnet levere gennem mange år. 100 % ren, oliefri luft i henhold til ISO 8573-1 KLASSE 0. Denne helt nye standard blev introduceret af det tyske tekniske certificeringsinstitut TÜV til klassificering af Atlas Copcos 100 % oliefri kompressorer, da den hidtidige skala kun var beregnet til klassificering af teknisk oliefri luft. Atlas Copco er fortsat helt i top inden for denne særlige disciplin med utallige installationer på verdensplan.
Om der kræves 100 % ren luft, eller du kan leve med teknisk oliefri luft, afhænger af anvendelsesformålet.
I kategorien af olieindsprøjtede maskiner har vi: stempelkompressorer og skruekompressorer.
Om du skal vælge stempel- eller skrueteknologi afhænger naturligvis af dit forbrug. Hvis du for eksempel kun lejlighedsvis har behov for kortvarig forbrug af mindre luftmængder, kan du med fordel vælge en stempelkompressor. Det gælder fx maskinværksteder med drejebænke og fræsere, hvor der stort set kun bruges luft til trykluftpistoler til renblæsning af bearbejdede emner.
Har du derimod et kontinuerligt luftforbrug med en forholdsvis stor belastning flere timer dagligt, skal du vælge en skruekompressor. Men tilbyder du sandblæsning, tænker du måske, at du snildt kan nøjes med en stempelkompressor. Men da du bruger en forholdsvis stor luftmængde i din blæseproces, kan du faktisk være nødt til at vælge en skruekompressor.
Udover at kompressoren naturligvis skal levere ukontamineret, oliefri luft, afgøres kompressortypen af disse 3 parametre:
• Forbrugsmængde
• Trykvariant
• Støjkrav
Vi nævnte tidligere, at valget mellem 100 % oliefri luft og teknisk oliefri luft afhænger af, hvad luften skal bruges til. Her giver det sig selv, at i levnedsmiddelindustrien, altså i forbindelse med produktion af fødevarer og drikkevarer, må der naturligvis ikke kunne opstå risiko for, at produkterne kan blive forurenet med maskinolie. Det ville være en katastrofe for sundhedstilstanden hos forbrugerne og kan have fatale konsekvenser for fødevareproducenten eller bryggeriet, som ud over det økonomiske tab kan få alvorlige skrammer i renomméet.
Medicinalindustrien kan heller ikke leve med oliekontaminering af deres lægemidler, så også her vil vi anbefale en Atlas Copco ISO 8573-1 KLASSE 0-certificeret oliefri kompressor. Det samme gælder elektronikindustrien, som producerer komponenter, der ikke kan tåle den mindste smule olie, ikke engang i mikroskopiske mængder, samt tekstilindustrien, bilindustrien og flere andre brancher.
Hospitalsudstyr er et andet område, hvor der stilles store krav til luftkvaliteten. Når du f.eks. sidder i tandlægestolen, bør du kunne være sikker på, at luften i tandlægeboret mv. er medicinsk trykluft og ikke kun teknisk oliefri luft.
Køling, belastning, motortype, energigenvinding, luftbeholder
Udover om din nye kompressor skal være oliesmurt eller oliefri, er der en række andre tekniske egenskaber, der skal fastlægges. Vi ser her nærmere på 5 grundlæggende spørgsmål om trykluftstyper og -teknologier. Så læs med og få afklaret både begreber og svar.
Skal jeg bruge luftkøling eller vandkøling?
En kompressor udvikler i produktionsprocessen store mængder varme, og det er derfor nødvendigt at afkøle trykluften. Afkølingen foregår med luft eller vand. Langt hovedparten af trykluftkompressorerne på markedet er luftkølede, ca. 80 %, mens vandkølede kompressorer tegner sig for de sidste 20 %. Hvis du har et vandbårent kølesystem, har du mulighed for at installere en vandkølet kompressor.
Skal jeg vælge start/stop eller frekvensregulering?
Der findes to motorteknologier, nemlig belastning/aflastning (også kaldet start/stop eller on/off) og frekvensregulering.
Den mest almindelige teknologi er stadig start/stop. Det er dog en kendsgerning, at nogle trykluftbrugere med fordel kunne anvende frekvensstyring, altså variabelt omdrejningstal på motoren.
Her et par eksempler på, hvornår hvilken type bedst kan svare sig:
- Sandblæseren alene skal ikke bruge frekvensregulering, da han bruger al trykluft på én gang i 2-3 timer. Der er ikke noget tab af trykluft i dén situation, og belastning/aflastning er derfor den rigtige løsning for ham.
- Er der derimod tale om en sandblæser + en maler + en sliber, vil frekvensregulering være at foretrække, da luftproduktionen med dén teknologi tilpasses luftbehovet, som varierer meget.
Med VSD-teknologien (Variable Speed Drive), som er et andet udtryk for frekvensregulering, øges eller mindskes motorens omdrejningstal svarende til luftforbruget. Det betyder, at der kun produceres lige præcis den mængde trykluft, der er behov for i øjeblikket – hverken mere eller mindre. Derved bruges der ikke energi (penge) på at producere luft, der reelt går til spilde.
Hvilken motortype egner sig bedst til mit behov?
Motortypen har stor betydning for energibesparelser. Jo højere motorklasse, jo bedre for din bundlinje.
Der ligger en stor værdi for dig som trykluftbruger i at sikre dig, at du bruger de nyeste teknologier – i dette tilfælde oliekølede motorer med permanent elmagnet – for at minimere energiforbruget mest muligt. Disse motorer ligger i klasse IE4 og IE5.
Hvornår skal jeg vælge energigenvinding?
Energigenvinding kan være økonomisk fordelagtigt afhængig af kompressortypen. Energiomkostningerne udgør nemlig langt den største post i driftsbudgettet ved produktion af trykluft, og det giver derfor god mening for din bundlinje og miljøet at genindvinde varmen og bruge den andetsteds, f.eks. i din brugsvandinstallation.
Det er ikke kun ved store anlæg, at energigenvinding er aktuelt. Faktisk er det muligt at etablere på kompressorer helt ned til 7 kW.
Vi laver gerne en beregning for dig, så du kan begynde at tjene penge på din kompressorinstallation. Hvad der er sparet, er nemlig tjent.
Hvad skal jeg overveje i forhold til luftbeholder?
I nogle tilfælde kan du vælge en kompressor monteret på en luftbeholder, en såkaldt ’tank mounted version’. I andre tilfælde skal du selv sørge for at købe og installere separat tryklufttank.
Beholderstørrelsen afhænger af kompressorens kapacitet og dit forbrugsmønster. Det er altid en god idé at have en vis beholderkapacitet, da det skaber et mere stabilt tryk og dermed en mere energimæssigt korrekt drift.
Grundlæggende er det et spørgsmål om kroner/øre – hvor mange utilsigtede start/stop har du, hvordan kører produktionen, hvor mange udsving/spidser er der.
Hvis din kompressormodel ikke er ’født’ med en luftbeholder, skal du tænke på, at jo større beholderkapacitet, jo bedre – simpelthen fordi det giver mere ro på driften.
Desværre er mange ikke klar over fordelene ved en korrekt dimensioneret trykluftbeholder. Faktum er, at hvis du har for mange utilsigtede start/stop, smider du ikke kun penge ud ad vinduet i unødvendigt energiforbrug. Du risikerer også differencetryk i systemet, hvilket kan give dig en ustabil drift.
VSD står for regulerbart omdrejningstal. Skjult bag disse bogstaver er (inverter) teknologi, der automatisk justerer kompressorens motorhastighed til trykluftbehovet i realtid. Det sparer ofte en masse energi og penge. I denne e-bog kan du finde ud af, hvordan en VSD kan fungere for dig.
Vil du gerne drøfte den ideelle løsning til din virksomhed? Kontakt en af vores eksperter, som med glæde vil hjælpe dig!
