Sådan optimerer ZF Wind Power trykluftforbruget og minimerer energiomkostningerne
Da ZF Wind Power i Belgien planlagde at udvide deres trykluftkapacitet på deres anlæg i Lommel, anbefalede Atlas Copco GA 160 VSD FF kompressorer og et centralt ES styresystem til at optimere deres trykluftforbrug.
Ved at samarbejde med virksomheder, der forstår vores forretning og kan understøtte os, er af altafgørende betydning. Atlas Copco var helt klart dem, som passede os bedst.
Identificering af potentielle energibesparelser
Vi begyndte ved at gennemføre en energigennemgang og en analyse af anlæggets luftforbrugsprofil for at identificere og beregne potentielle energibesparelser. Trykluft spiller en vigtig rolle i Lommel. Et eksempel er en luftaffjedret transportenhed til gearkasser, der vejer op til 400 tons, og som flytter dem fra montagen til testafdelingen. Transportenheden kræver ca. 800 liter luft i sekundet, og det var vigtigt for virksomheden, at trykluftinstallationen leverede en tilstrækkelig luftstrøm med en høj grad af driftssikkerhed.
Automatisk kompressorovervågning og -styring
Atlas Copco GA 160 VSD FF skruekompressorer med olieindsprøjtning blev valgt, fordi de ville hjælpe ZF Wind Power med at spare monterings-, el- og serviceomkostninger. Med dens indbyggede, frekvensregulerede motor holder GA 160 VSD FF energiforbruget nede på et minimum ved at overvåge og automatisk regulere luftforsyningen, så den passer til luftbehovet. Den indbyggede tørrer med frekvensreguleret omdrejningstal på Full-Feature-versionen (FF) af GA 160 VSD giver den tørre trykluft et uovertruffent dugpunkt, mens der samtidig opnås energibesparelser. Kompressorens kompakte, fuldt integrerede koncept reducerer også krav til gulvplads samt installationsomkostninger.
Atlas Copcos centrale ES styresystem giver samtidig overvågning og styring af alle kompressorer. ES systemet fastlægger kompressorernes optimale sekvensstyring i rummet og medvirker til at reducere energiforbruget.
Velfungerende produktion
Med en høj grad af ekspertise og hurtige svartider opfylder den support, som ydes af serviceteamet hos Atlas Copco, forventningerne hos anlægget i Lommel.
Jeg er nødt til at sikre mig, at produktionen kører uden problemer. Atlas Copco foretager ordentlig vedligeholdelse og hurtige indgreb, hvis det er nødvendigt. Jeg ved, at GA'erne ved opstart af monteringslinjen hver morgen kan klare opgaven. I dag behøver vi ikke bekymre os om trykluften og kan fokusere på andre aktiviteter. Kort sagt, vi er glade for at have Atlas Copco som samarbejdspartner.
Om ZF-koncernen
ZF-koncernen er blandt verdens førende leverandører til bilindustriens drivlinje- og karrosseriteknologi. Deres ZF Wind Power-division konstruerer, fremstiller og leverer skræddersyede gearkasser til vindturbiner. Koncernen er blevet en større spiller på vindkraftmarkedet.