Grundlæggende om damp: Hvad er damp helt præcist?
Hvordan fungerer den? Og hvorfor bruger vi den? Bliv ekspert i damp ved at læse om disse grundlæggende dampprincipper.
Damp er den gasformige variant af vand, som dannes enten fra væskefasen eller den faste fase på grund af fordampning eller sublimering.
Hvordan producerer man damp?
Produktion af damp kræver, at vand (H2O) passerer fra væskeform til gasform. Det vil sige, at en faseændring skal finde sted.
Men hvordan fungerer det?
Når vandmolekylerne opvarmes, begynder de bindinger, der forbinder disse H2O-molekyler, at brydes hurtigere, end de kan dannes. Når der tilføjes tilstrækkelig varme, vil nogle molekyler bryde fri. Det er disse frie molekyler, som danner den transparente gas, der kendes som damp.
Et hverdagseksempel på damp
Fornuftig varme kontra latent varme
Opvarmning af vand til kogepunktet er også kendt som fornuftig opvarmning. Når det begynder at fordampe med ekstra varme, taler vi om latent opvarmning.
Hvad er atmosfærisk tryk?
Atmosfærisk tryk er trykket i jordens atmosfære.
Det hjalp ikke rigtigt, vel? Altså, luften omkring os har en vis masse, og den trykker mod alt, hvad den berører. Det tryk kalder vi atmosfærisk tryk. Atmosfærisk tryk falder, når højden tiltager. Forestil dig luften ved havets overflade og i Himalaya …
Når trykket falder, vil mængden af oxygen, der er til rådighed til indånding, også falde.
Virkningen af atmosfærisk tryk på kogepunktet
Det betyder faktisk noget, fordi det atmosfæriske tryk har indflydelse på kogepunktet. Hvis du f.eks. koger vand ved et lavere tryk, vil kogepunktet også være lavere og omvendt. Hvis du i stedet koger vand ved et højere tryk, vil kogepunktet også være højere. Hvis du er en af kokkene blandt os, kan du prøve at tænke på, hvordan man bruger en trykkoger.
Damp: Den første industrielle revolution
Damp- og dampmaskiner spillede en vigtig rolle i den industrielle revolution. Dampmaskinen var et simpelt stykke maskineri, der brugte kogende vand til at skabe mekanisk bevægelse. Den er altid blevet benyttet i en række forskellige industrielle miljøer: fra miner til møller. Introduktionen af dampmaskiner muliggjorde fremskridt for både teknologi og produktivitet. Dette førte til skabelsen af bedre maskiner. Opfindelsen af højtryksmaskiner muliggjorde siden hen anvendelse på transportområdet, og dampen fandt vej til skibe, jernbaner, veje og endda landbrug.
Damp: Et vigtigt element i mange brancher i dag
I dag anvendes damp i en lang række sektorer. Tænk på landbruget, levnedsmiddelindustrien, automobilindustrien, elproduktionen og anden producerende industri. Der er faktisk så mange forskellige anvendelser, hvor damp egner sig, at det er svært at kategorisere dem.
Vi anerkender følgende dampkategorier
- Nøddamp
- Damp til vedligeholdelse og forarbejdning
- Damp til særlige eller planlagte projekter
- Midlertidig damp
- Langvarig damp
- Damp til temperatur
- Damp til forstøvning
- Damp til energi
- Damp til befugtning
Undrer du dig over, hvordan vi har fastlagt disse kategorier?
Du kan finde flere oplysninger i afsnittet om dampanvendelser.
Forskellige typer damp
Når du læser om damp, vil du støde på forskellige udtryk som f.eks. mættet eller overophedet damp. Det betyder, at damp ikke bare er damp, og afhængigt af dit projekt og din anvendelse er den nødvendige type damp ikke lig en hvilken som helst anden type.
Hvad er damp?
Damp er den gasformige variant af vand, som dannes enten fra væskefasen eller den faste fase på grund af fordampning eller sublimering.
Hvordan producerer man damp?
Produktion af damp kræver varme til igangsætning af en faseændring. Vands kogepunkt er 100 °C (eller 212 °F) ved atmosfærisk tryk. Hvis man bliver ved med at tilføre energi til kogende vand, øges temperaturen ikke, medmindre vandet er indesluttet eller under tryk.
Hvor og hvordan bruges damp i industrielle omgivelser?
I dag anvendes damp ofte i produktions- eller kemikalieindustrien og i kraftværker. Udvalget af mulige anvendelser er næsten uendeligt, hvilket gør dem svære at kategorisere.
Hvilke typer damp findes der?
Damp er ikke bare damp: Anvendelsen definerer den type damp, der skal benyttes.
- Generelt skelner vi mellem mættet (tør) damp og umættet (våd) damp.
- Derudover taler vi også om overophedet damp.