En lamelluftmotors ydeevne

En trykluftmotors ydeevne er afhængig af indgangstrykket. Ved et konstant indgangstryk udviser luftmotorer det karakteristiske lineære udgangsmoment/hastighed-forhold. Men ved blot at regulere lufttilførslen ved hjælp af drosling eller trykregulering kan motoreffekten nemt ændres. En af egenskaberne ved luftmotorer er, at de kan operere over hele momentkurven fra fri hastighed til stilstand, uden at motoren tager skade. Den frie hastighed* eller tomgang defineres som driftshastighed, hvor der ikke er belastning på udgangsakslen.*Fri hastighed = rotationshastighed for udgangsakslen, når ingen belastning påføres.

Den effekt, som en trykluftmotor producerer, er ganske enkelt produktet af drejningsmoment og hastighed. Luftmotorer frembringer en karakteristisk effektkurve, hvor den maksimale effekt opstår ved omkring 50 % af den frie hastighed.Momentet produceret på dette punkt er ofte omtalt som "drejningsmoment ved den maksimale udgang."

Udgangsformel:P = (π x M x n) / 30 M = (30 x P) / (π x n) n = (30 x P) / (π x M) P = effekt [kW] M = moment [Nm] n = hastighed [o/min.]

Når du vælger en luftmotor til en opgave, er første skridt at fastlægge "arbejdspunktet". Dette er en kombination af den ønskede driftshastighed for motoren og det påkrævede moment ved punktet.

Bemærk: Punktet på moment-/hastighedskurven, hvor motoren fungerer, kaldes arbejdspunktet.

 

Det skal bemærkes, at alle lamelluftmotorer producerer et variabelt startmoment pga. lamellernes position i motoren. Den laveste startmomentværdi kaldes mindste startmoment og kan betragtes som en garanteret værdi ved opstart. Variationen er forskellig for forskellige motortyper og skal kontrolleres på individuel basis. Det skal bemærkes, at momentvariationen er større for reversible motorer end for ikke-reversible motorer og dermed er det mindste startmoment mindre for disse motorer.

Bemærk: Startmomentet er det moment, en motor giver med blokeret aksel, når du tilfører fuldt lufttryk ind i den.

Stall-moment er det moment, en motor giver, lige når den stopper efter at være bremset til standsning fra en tændt tilstand. Stall-moment er ikke nævnt blandt dataene i tabelform. Men hvis du ganger maks. drejningsmoment med to kan du beregne det omtrentlige stall-moment, dvs. et maksimalt drejningsmoment på 10 Nm svarer til et stall-moment på ca. 20 Nm.

• Stall-moment er momentet, når motoren køres til stilstand. 
• Stall-moment varierer, afhængigt af hvor hurtigt motoren bremses ned til stop. En hurtig nedbremsning medfører højere stall-moment end en langsom nedbremsning. Dette afhænger af, at massen (inertimomentet) fra rotoren øger momentet.