Strategiplan - Udforsk Industri 4.0 for nytilkomne
Den primære målsætning for nytilkomne virksomheder er typisk at lære og udforske nye teknologier og at identificere, hvor i produktionsprocessen Industri 4.0-koncepter kan anvendes. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, hvor de vil opnå de bedste fordele for virksomheden. Med det i tankerne er det første skridt at foretage en vurdering af den aktuelle situation, hvor der tages højde for de seks dimensioner:
1) Teknologi og udstyr
Normalt kernen i en tidlig udvikling, men det er vigtigt at forstå den forretningsmæssige værdi bag udviklingen. Virksomheder skal identificere, hvor processensorer kan tilføjes enten gennem en opgradering af eksisterende udstyr eller ved at udskifte udstyr eller værktøjer.
2) Tilslutningsmuligheder
Tilslutningsmuligheder mellem sensorer, it-systemer og datalagring skal etableres for pilotprojekterne. Kommunikationsstandarder og sikkerhedsløsninger bør indgå i projekterne. Et selvstændigt pilotprojekt er imidlertid en god start og kræver mindre avanceret sikkerhed og standardisering.
3) Produktdata
Vigtigheden af velfunderede produktdata undervurderes ofte, og utilstrækkelige produktdetaljer og procesdata kan være en forhindring på vejen, som kræver en stor indsats at overvinde. F.eks. kan samlekvaliteten måles med stor præcision ved hjælp af forskellige sensorer. Men det forudsætter, at der findes en definition af den ønskede kvalitet – hvilket tilspændingsmoment og hvilken vinkel er nødvendig for at spænde skruen.
4) It-systemer
Normalt har virksomheder på den nytilkomnes niveau ikke engang de rigtige systemer på plads til at understøtte Industri 4.0-koncepter. De skal begrænse it-løsningen til et niveau, der er tilstrækkeligt til at validere de Industri 4.0-koncepter, som udforskes og evalueres.
5) Organisatoriske konsekvenser
Implementeringen af Industri 4.0-koncepter er en udviklings- og forandringsrejse for enhver virksomhed, selv om den indledende fase vil have begrænsede organisatoriske konsekvenser. Et centralt mål i den indledende fase er at lære nye koncepter, og virksomhederne skal tilstræbe en organisation og kultur baseret på samarbejde og fleksibilitet for at forberede sig på de kommende forandringer.
6) Strategisk perspektiv
Nytilkomnes tilgang bør være at udforske og lære den nye teknologi at kende og skabe en vision for, hvordan Industri 4.0-koncepter kan gavne virksomheden i et sæt "brugsmønstre". Disse "brugsmønstre" vil fungere som input til strategiudviklingen og udarbejdelsen af en strategiplan for fremtiden.
Det anslås, at brugen af IoT, kan reducere personskader blandt de ansatte i fabriksmiljøer med 10 til 25 procent og spare helt op til USD 225 mia. årligt i 2025...Download hvidbogen for at få mere at vide om vores intelligente fabrikskoncept - porten til Industri 4.0!