Problemfri afprøvning af køleenheder takket være ekstremt tør luft ved højt tryk

11. juli 2019

Et spansk firma med speciale i mekanisk montage af industrianlæg skulle levere et køleanlæg til et slagteri. Men regulativerne kræver, at køleanlæg trykafprøves med et tryk på 18 bar, hvilket er højere end det maksimumtryk, de fleste kompressorer kan levere, inden ibrugtagning.

Optimering af effektivitet

Før et kølemiddel kan påfyldes et anlæg, skal udstyrets pakninger testes for at sikre, at der ikke er lækager. Fordi køleanlæg fungerer ved -30 til -35 °C, kræver testen brug af en væske, der ikke forurener kølesystemet med vand eller andre substanser, der fryser ved disse temperaturer. Når anlægget er i drift, kan en blanding af vand og kølemiddel medføre korrosion, som kan beskadige anlægget.For at undgå denne problemstilling anvender man som regel gasflasker med nitrogen under højt tryk til at udføre disse tests. Men brugen af gasflasker med nitrogen er dyr og besværlig, fordi de kræver permanente afløb samt tilslutning og frakobling. Desuden skal der tilrettelægges levering af nye gasflasker og transport, når man løber tør for gasflasker med nitrogen under højt tryk, hvilket medfører ekstra administrativt bøvl og en højere risiko for forsinkelser for kunden.For at øge omkostningseffektiviteten for kunden introducerede vi oliefri og tør trykluft som et alternativ til flasker med nitrogen. Vores ekstremt tørre trykluft med et dugpunkt på -50 °C ved højt tryk passer perfekt til at teste denne type udstyr uden risiko for at efterlade frossen fugt i anlægget.

Strikse regler og begrænset tid

Selv om vi hurtigt fandt frem til det perfekte alternativ til gasflasker med nitrogen, var der stadig nogle udfordringer i projektet for os. For det første lå slagteriet i Spanien, og alt udstyret skulle derfor være i overensstemmelse med spansk lovgivning, der kræver, at alle køleanlæg trykafprøves ved et tryk på 18 bar, hvilket er betydeligt højere end de maksimale 10 bar, de fleste kompressorer kan levere. For at løse dette problem anvendte vi en DXT 85-booster, der kan booste kompressortrykket til 20 bar.

For det andet skulle køleanlægget sættes i drift så hurtigt som muligt. Fordi det er en tidskrævende proces at opbygge et tryk på 18 bar, måtte vi finde en løsning, der kunne fremskynde processen og begrænse tabet af værdifuld tid. Ved at benytte en stationær, oliefri kompressor - ZT 90 VSD FF, en tørremiddeltørrer - CD 400, og en booster - DXT 85 kunne vi øge trykket relativt hurtigt og fuldføre lækagetesten på kun 2 uger.

Som følge af vores hurtige koordinering kunne kunden få kølesystemerne op at køre uden at miste for megen tid i forbindelse med de obligatoriske tests.

Både kunden og vores team var tilfredse med projektet. Takket være vores tidligere erfaring med kunder i køleindustrien havde vi en virkelig god forståelse af, hvad der var behov for i forbindelse med dette projekt. Derudover kunne vi tilbyde kunden merværdi ved at pege på potentielle problemer, der kunne opstå under installations- og testprocessen.

Javier Acuna , Sales engineer hos Atlas Copco Rental Spain

Få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Gode ideer fremmer innovation. Hos Atlas Copco har vi udviklet industrielle ideer til forretningskritiske fordele siden 1873. Ved at lytte til vores kunder og lære deres behov at kende kan vi skabe fremtidssikret værdi og innovation. Atlas Copco har hovedsæde i Stockholm i Sverige og har kunder i mere end 180 lande og ca. 37.000 medarbejdere. I 2018 var omsætningen på BSEK 95 / BEUR 9. Få mere at vide her www.atlascopcogroup.com. Gode ideer styrker bæredygtig udvikling. Hos Atlas Copco Specialty Rental samarbejder vi med vores kunder om at udvikle avancerede løsninger inden for midlertidig trykluft, strøm, flow, damp og nitrogen. Vores passionerede eksperter har stor viden om og erfaring med anvendelser og udstyr. Vi forstår vores kunders behov og kan tilbyde en totalløsning til alle brancher uanset om det gælder nødsituationer eller planlagte projekter. Vi er en afdeling under Power Technique med hovedsæde i Boom i Belgien, og vi kan tilbyde specialtilpassede udlejningsløsninger med flere forskellige brands i hele verden.