Generering af høje flowhastigheder med nitrogen ved fjerntliggende mine i det nordlige Mexico
17. december 2019
De fleste steder på jorden er et overskud af oxygen en god ting. Men, dybt inde i Mimosa-kulminen i de fjerntliggende egne i det nordlige Mexico var det af afgørende betydning for sikkerheden i minen, at man fik reduceret koncentrationen af oxygen. Takket være et imponerende samarbejde, tværfaglig ekspertise og avanceret teknologi var Atlas Copco Rental i stand til at levere en omkostningseffektiv løsning på rekordtid.
Et udfordrende terræn
Minera del Norte kontaktede Atlas Copco Rental første gang i begyndelsen af marts 2019. Deres anmodning? At finde frem til en løsning, der kunne gøre den oxygenrige atmosfære inde i deres Mimosa-kulmine inaktiv. Det stod meget hurtigt klart, at den bedste løsning ville være at fortrænge den overskydende oxygen (O2) ved at pumpe store mængder nitrogen (N2) ind i minen. Men, det er lettere sagt end gjort - især pga. af nogle meget specifikke udfordringer ved hele projektet:
- Fjerntliggende lokation: En hård, 5 timers køretur på ujævne veje fra Monterrey i det nordlige Mexico udelukkede muligheden for at benytte flydende nitrogen. Det betød også, at de lokale strømgeneratorers kapacitet var begrænset.
- En meget høj flowhastighed: Det var nødvendigt med en flowhastighed på 2.000 CFM for at kunne opretholde sikre arbejdsforhold inde i minen. Det svarer til halvanden gange indholdet i en swimmingpool med olympiske mål hver time, 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen i flere måneder!
- Den presserende deadline: Det hele skulle stå klart i løbet af kun 7 dage.
Med alle disse udfordringer gik Guillermo Garza, Vice President Operations og Angel Ramos, Area Sales Manager Northern Mexico og deres teams i gang med at udtænke en pålidelig og omkostningseffektiv løsning til generering af N2 på brugsstedet.
Avanceret løsning
For at kunne fortrænge den overskydende O2 inde i Mimosa-minen, var vi nødt til at generere store mængder N2 af en tilstrækkelig renhed. Vores forslag gik ud på at installere to NGM 1100 nitrogenmembrangeneratorer, begge i kombination med tre PNS dieseldrevne højtrykskompressorer. Med to separate systemer opnåede vi ikke blot højere flowhastigheder, men også ekstra redundans i tilfælde af nedetid.
Begge enheder kørte i døgndrift uden problemer, og de leverede mere end 2.000 CFM N2 med en renhed på 98 % i 5 måneder, hvorefter den ene enhed fortsatte i yderligere 3 måneder.
Fordi den oprindelige kontrakt med kunden lød på bare 4 måneder, kan vi med rimelig sikkerhed antage, at Minera del Norte er en tilfreds kunde.
Betydeligt investeringsafkast
Størrelsen på projektet betød, at vi kunne levere betydelige stordriftsfordele, især hvis man sammenligner med den daglige udgift til transport af flydende nitrogen frem til brugsstedet, så var vores løsning ikke blot enklere og mere pålidelig, men også langt mere omkostningseffektiv.
En ekstra bonus ved vores nitrogenmembrangeneratorer er, at de kun kræver 24 V vekselstrøm, ligesom et almindeligt modeltog. Det fjernede behovet for store og tunge transformatorer. Faktisk formåede vi at holde behovet for generatorkapacitet - en knap ressource ved den fjerntliggende mine - nede på et absolut minimum.
Kæmpe holdindsats
Opsætning af begge enheder, inden den ekstremt udfordrende deadline udløb, krævede en koordineret indsats mellem flere afdelinger, herunder driftsoperatører, teknikere og sælgere. Og da vi kun havde en membran til rådighed i Mexico på det pågældende tidspunkt, var vi nødt til at importere en ekstra fra Houston i Texas på den anden side af grænsen. Med den stramme tidsplan og de komplicerede toldformaliteter var denne del af projektet måske den største udfordring for teamet. "Takket være teamets fleksibilitet og engagement samt en masse kreativ problemløsning, så kunne vi sætte hele systemet i drift på mindre end 7 dage!" fortæller Guillermo Garza. Det er overflødigt at sige, at det var et veludført stykke arbejde!
Få yderligere oplysninger ved at kontakte:
- Olivia Gambin - Communications Manager, Atlas Copco Specialty Rental Division
Hos Atlas Copco har vi udviklet industrielle ideer til forretningskritiske fordele siden 1873. Ved at lytte til vores kunder og lære deres behov at kende kan vi skabe fremtidssikret værdi og innovation. Gode ideer styrker bæredygtig udvikling. Hos Atlas Copco Specialty Rental samarbejder vi med vores kunder om at udvikle avancerede løsninger inden for midlertidig trykluft, flow, damp og nitrogen. Vores passionerede eksperter har stor viden om og erfaring med anvendelser og udstyr. Vi forstår vores kunders behov og kan tilbyde en totalløsning til alle brancher uanset om det gælder nødsituationer eller planlagte projekter. Vi er en afdeling under Power Technique med hovedsæde i Boom i Belgien, og vi kan tilbyde specialtilpassede udlejningsløsninger med flere forskellige brands i hele verden.