Rekord-respons fra Atlas Copco Rental Italy
7. oktober 2020
Nøddriftsluft på ingen tid for førende italiensk glasproducent.
Mod uret
Opkaldet kom kl. 9 om morgenen på en ellers gennemsnitlig formiddag hos Atlas Copco Rental i Italien. Vores kundes kompressorenheder – som tilfældigvis var blevet leveret af en af vores konkurrenter – brød alle sammen ned på én gang og truede med et komplet produktionsstop med potentielt katastrofale konsekvenser. Uret tikkede derfor for at finde en løsning, der passede til stedets og blæseanlæggets specifikke begrænsninger, og frem for alt for at få det op at køre så hurtigt som muligt. For bogstaveligt talt, så tæller hvert minut.En del af jobbet
Inden for 2 timer efter den første anmodning blev der udført en hurtig behovsanalyse, en løsning bestående af vores avancerede klasse nul 100 % oliefri elektriske PTE 1500-kompressor blev foreslået, og ordren blev bekræftet. En tekniker udførte derefter en omfattende kontrol og klargøring af kompressorenheden og alt hjælpeudstyr, og inden kl. 14:00 var alt pakket og klar til læsning. Kl. 15 forlod det hele vores lagerfaciliteter og var på vej til kundens produktionsanlæg, et par hundrede kilometer væk i det nordøstlige Italien. Et ekspertteam af Atlas Copco Rentals teknikere arbejdede døgnet rundt for at aflæsse, tilslutte og teste alt udstyr, kabler og slanger før drift. Kl. 7:30 den følgende morgen, kun 22,5 timer senere, var backup-kompressorpakken fuldt funktionsdygtig.
Ekstra ro i sindet
Atlas Copco Rentals PTE 1500-kompressorenhed kan ikke blot levere en stabil, pålidelig og kontinuerlig forsyning af 100 % oliefri luft. Den gør det også med uovertruffen effektivitet. Og når du kombinerer dette med funktionaliteten i et fuldt elektrisk system, sparede løsningen ikke kun vores kunde store energiomkostninger, men også al tiden, besværet og udgiften til brændstofstyring.
Dette bidrog til at udligne omkostningerne ved lejen. Men vigtigst af alt, så gav det vores kunde den ro i sindet og den tid de havde brug for til at udføre en grundig service og reparation af deres kompressorpark, hvilket i sidste ende tog en hel måned at gennemføre.
Den største omkostningsbesparelse blev imidlertid opnået ved at forhindre, hvad der ville have været en ekstremt dyr forstyrrelse af fabrikkens produktions- og downstream-aktiviteter. Og det er netop der en betroet partners fleksibilitet virkelig giver udbytte.
Få yderligere oplysninger ved at kontakte:
- Kris Herremans - Marketing Manager, Atlas Copco Rental Europe
kris.herremans@atlascopco.com
Hos Atlas Copco har vi gjort industrielle idéer til forretningskritiske fordele siden 1873. Ved at lytte til vores kunder og ved at kende til deres behov kan vi skabe fremtidssikret værdi og innovation.
Gode ideer styrker bæredygtig udvikling. Hos Atlas Copco Specialty Rental samarbejder vi med vores kunder om at udvikle avancerede løsninger inden for midlertidig luft, flow, damp og nitrogen. Vores passionerede eksperter har stor viden om og erfaring med anvendelser og udstyr. Vi forstår vores kunders behov og kan tilbyde en totalløsning til alle brancher uanset om det gælder nødsituationer eller planlagte projekter. Vi er en afdeling under Power Technique med hovedsæde i Boom i Belgien, og vi kan tilbyde specialtilpassede udlejningsløsninger med flere forskellige brands i hele verden.