En kundetilpasset, 100 % oliefri løsning med varm, tør luft til effektiv tørring af et rørledningsprojekt
5. januar 2017
Antwerpen, Belgien, 6. januar 2017: Da Aecon Utilities, et førende forsyningsselskab, var nødt til at tørre rørledningerne på naturgasmålestationen i Scarborough, Ontario, satte de deres lid til Atlas Copco Rentals evner til at tilbyde en totalløsning.
Projektet krævede varm, tør luft, der var 100 % oliefri og kunne opretholde et dugpunkt på -40 ved 176 °F under kolde vejrforhold.
Slutkunden var Enbridge, det største infrastrukturselskab i Nordamerika, og de ønskede jobbet udført så hurtigt som muligt.
Typisk for dette anvendelsesformål vil en konkurrent tørre trykluften og derefter opvarme den vha. en form for dieselfyret brænderkasse. Problemet med denne tilgang er, at det indebærer åben ild (flamme) i processen, og der skal bruges dieselbrændstof til at skabe ilden. Atlas Copco Rentals team konfigurerede en kundetilpasset og energibesparende løsning med varm, tør luft, som udnyttede vores PTS 1600 CFM Arctic Pack-luftkompressor og 1600 CFM-tørremiddeltørrer sammen med en ekstra varmeveksler. Vores innovative tilgang benyttede 100 % oliefri og varm trykluft, som passerede uden om efterkøleren og brugte en varmeveksler af tyndpladetypen, hvorved der undgås ekstra brændstof- eller energibehov, og der samtidig leveres en komplet volumetrisk luftstrøm.
Aecon krævede levering så hurtigt som muligt, men der var ved at blive bygget en ramme til vores lokale varmeveksler ca. 2.000 km væk. Heldigvis har vi et bredt netværk af depot- og lagerlokaler i Nordamerika og kunne tilrettelægge en rettidig levering til byggepladsen.
Vejrforholdene på stedet var ret kolde, hvilket gjorde de høje varmekrav langt vanskeligere på grund af strålevarmetabet. Da udstyret blev testet, opstod der bekymring for, at varmeforholdet ikke var ideelt. Jobbet krævede en lufttemperatur tæt på 176 °F, men i den indledende testfase kunne vi kun nå 90 °F. Da luften i Canada er betydeligt køligere, skulle holdet finde på en ny løsning til at øge temperaturen og samtidig opretholde optimal driftseffekt.
En række tests blev udført for at opnå et bedre varmeforhold. En ventil blev indbygget for at begrænse gennemstrømningen og sænke hastigheden gennem varmeveksleren, hvilket medførte en betydelig temperaturstigning. Justeringer pga. vejrliget var nødvendige for at holde varmen oppe under vedligeholdelsen af lufttørreren, så den ikke frøs til. Vi fandt ud af, at vi ved at isolere varmeelementet kunne nå en højere temperatur. Ved at isolere slangerne og dække dem til med vandtæt materiale afhjalp vi problemet og sikrede, at regn og sne ikke påvirkede afgangstemperaturen. Vi anbefalede kunden at sørge for et plankeværk omkring tørreren og sætte en 100.000 BTU-varmer inden for tørrerens inddækning for at forhindre ventilerne i at fryse til, eftersom de omgivende temperaturer var under frysepunktet om natten.
Vi forventede, at projektet ville tage omkring to uger, men med "Arctic Pack 1600" kunne vi nå det ønskede dugpunkt på mindre end 54 timer og sparede således både tid og penge for Aecon. Dette job var en oplagt mulighed for Atlas Copco Rental til at hjælpe kunden og fremvise den næste store ting i rørledningsindustrien ved at bruge vores innovative løsning.
Få yderligere oplysninger ved at kontakte:
- Ricardo Pires - Marketing & Communications Manager hos Atlas Copco Rental i Nordamerika +1 281-542-2542 Ricardo.pires@us.atlascopco.com
Atlas Copco er en af verdens førende leverandører af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen betjener kunderne med innovative kompressorer, vakuumløsninger, luftbehandlingssystemer, udstyr til byggeri/anlæg og minedrift, elværktøj og montagesystemer. Atlas Copco udvikler produkter og tjenester med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige og når ud til mere end 180 lande på verdensplan. I 2015 havde Atlas Copco over 43.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 102 mia. (EUR 11 mia.). Læs mere på www.atlascopcogroup.com.
Specialty Rental er en division inden for Atlas Copcos afdeling for bygge- og anlægsteknik. Den leverer midlertidige udlejningsløsninger til luft og strøm til kunder i branchesegmenter i hele verden. Speciallejeservice tilbydes af flere brands. Divisionens hovedkvarter er placeret i Houston, USA.