Atlas Copco Rental skal hjælpe Cobra Group med opførelsen af et gasnetværk gennem Chile

8. juni 2017

Antwerpen, Belgien, 8. juni 2017: Cobra Group henvender sig til Atlas Copco Rental med anmodning om at stille dieseldrevne luftkompressorer med olieindsprøjtning til rådighed i forbindelse med rengøring af rørledninger under opførelsen af et gasnetværk. Øger kundens produktivitet med 80 % takket være hjulmonteret udstyr.

Metrogas er en chilensk gasforsyningsleverandør, som leverer gas til mere end 527.000 kunder på bolig-, forretnings- og industrimarkedet i Santiago-hovedstadsområdet og O'Higgins-området (VI). Selskabet ejer og driver mere end 5.200 km naturgasrørledninger.

Da Metrogas påbegyndte opførelsen af et gasnetværk rundt i landet, indgik de en aftale med Cobra Group, en førende virksomhed inden for industrielle infrastrukturer, som har specialiseret sig i gasforsynings- og kommercialiseringstjenester. Cobra har en 4-årig landsdækkende kontrakt om at udføre projekter i hovedområderne samt om en fremtidig udvidelse i de vidtstrakte, nordlige områder.

Efter utallige nedbrud og et ustabilt tryk med det udstyr, de havde lejet, kunne Cobra ikke længere overholde deres tidsfrister. På det tidspunkt besluttede de at ringe til os for at få akut hjælp.

Med udgangspunkt i behovet blev det besluttet at vælge en mobil dieseldrevet model: XAS 87-88. Udstyret levede dog ikke helt op til visse krav såsom:

  • Montering af lygtebom og nummerplade til transportformål
  • Tekniske dokumenter – tilpasset gældende transitbestemmelser
  • Montering af trækkugle
  • Montering af åbninger til bugsering af vogne med kæder & sikkerhedsbøjler

Vi opfyldte ikke blot 100 % af kravene, men vores XAS-kompressors mobilitet medførte en 80 % stigning i Cobras produktivitet:

Fordi de er hjulmonteret, kan XAS-kompressorer nemt flyttes rundt fra det ene sted til det andet, mens det tidligere udstyr krævede en lastbilmonteret kran, da det ikke havde de nødvendige koblinger til bugsering, hvilket forårsagede forsinkelser i arbejdet samt ekstra transportomkostninger.

Kompressorerne sluttes til rørledningerne via slanger, som også er leveret af Atlas Copco Rental Chile. Før rørledningerne monteres under jorden, trykrenses de med en svamp, der fylder hele rørledningens diameter. I en anden fase bruges luften til at udtørre og fjerne alle resterende urenheder, hvilket giver den korrekte cirkulation af naturgas.

Få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Atlas Copco er en af verdens førende leverandører af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen leverer innovative kompressorer, vakuumløsninger, luftbehandlingssystemer, udstyr til byggeri/anlæg og minedrift, elværktøj og montagesystemer til kunderne. Atlas Copco udvikler produkter og tjenester med produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi for øje. Virksomheden blev grundlagt i 1873, har hovedsæde i Stockholm i Sverige og har kunder i mere end 180 lande på verdensplan. I 2016 havde Atlas Copco omkring 45.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 101 mia. (EUR 11 mia.). Få mere at vide på www.atlascopcogroup.com. Specialty Rental er en afdeling inden for Atlas Copcos Byggeteknik. Det leverer midlertidige udlejningsløsninger omkring luft og strøm til kunder i industrisegmenter i hele verden. Speciallejeservice tilbydes af flere brands. Divisionens hovedkvarter er placeret i Houston, USA.